Astrid Haug
Astrid Haug (f. 1978) er rutineret moderator med stor faglig tyngde indenfor digitalisering og AI, dansk og international politik samt klimadagsordenen. Som ordstyrer formår hun at få det bedste frem i både paneldeltagere og…
Om moderator
Profil
Astrid Haug (f. 1978) er rutineret moderator med stor faglig tyngde indenfor digitalisering og AI, dansk og international politik samt klimadagsordenen. Som ordstyrer formår hun at få det bedste frem i både paneldeltagere og oplægsholdere. Hun er endvidere god til at inddrage publikum og skabe en god stemning på dagen.
Astrid Haug har en baggrund fra Christiansborg, Københavns Kommune, Kulturministeriet og Berlingske. Hun har i mere end 10 år som selvstændig rådgivet over 100 organisationer, virksomheder, fonde, ministerier, kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner mm. Hendes indsigt i dansk politik, samfundsudvikling samt den digitale udvikling er derfor både bred og dyb.
Sociale medier, digitalisering, kunstig intelligens
Astrid har i 20 år fulgt den digitale udvikling og er forfatter til flere bøger om emnet. Sociale medier og AI påvirker vores hverdag, samfund og erhvervsliv, og Astrid er på forkant med den nyeste udvikling indenfor disse områder, ligesom hun følger emner som biotech og biosolutions. Hun har udgivet bogen “Sig du kan li’ mig” om sociale medier samt “Fremtiden tilhører de frygtløse” om nye teknologier som AI.
Klima og greenwashing
Klimakrisen og den grønne dagsorden er noget, som i stigende grad påvirker vores samfund. Om det er greenwashing, cirkulær økonomi, nye klimateknologier eller nye madvaner, så har Astrid et indblik i disse emner. Hun har udgivet bogen “Klimakommunikation - fra greenwashing til bæredygtig business” og er fats impact-kommentator hos Finans.
Dansk politik
Som tidligere særlig rådgiver og pressechef har Astrid et dybt indblik i dansk politik. Hun har modereret mange paneler med politiske ordførere samt ministre. Astrid er som moderator mindre interesseret i konflikten, men i at få en god, konstruktiv debat frem, så debatten gør en reel forskel.
Amerikansk og international politik
Astrid har siden hun selv var aktiv i John Kerrys valgkamp i 2004, fulgt amerikansk politik tæt. Hun har gennem årene skrevet en lang række artikler om amerikansk valgkamp samt ofte deltaget i medier som ekspert på emnet. Hun har desuden en stor interesse for geopolitik og følger dagligt med i internationale medier.
Ledelse og bestyrelser
Astrid sidder i en række bestyrelser og har gennem mange år fulgt ledelsesdebatten. Der bliver i dag stillet store krav til ledere og bestyrelser, herunder også relateret til klima/ESG, cybersikkerhed, digitalisering og ledelse af Gen Z mv. Hun har desuden udgivet bogen “Unmute dit digitale lederskab”.
Du vil møde
Astrid er altid meget velforberedt moderator og tager naturligvis en snak med både arrangør og talere inden dagen. Hun formår at inddrage publikum, gribe øjeblikket og tilføre eventen et godt humør og høj energi. Astrid er enorm scenevant, både som oplægsholder, moderator og kommentator på tv. Astrid har boet i USA og læst på udenlandske universiteter og taler flydende engelsk.
Udvalgte opgaver
Referencer
Mathias Heilesen
Tænketanken Mandag Morgen
Mandag Morgen, Udenrigsministeriet og Den Amerikansk Ambassade brugte Astrid Haug som moderator på en breakout-session til symposiet om Fake News den 30 november 2018.
Vi oplevede Astrid Haug som professionel helt ud til fingerspidserne i både forberedelsen og afviklingen. Astrid formåede at kombinere varme og humor med stor faglig indsigt, og som moderator på vores breakout session fandt hun den rette balance mellem stram tidsstyring og høj grad af deltagerinvolvering, hvilket passede rigtig godt til lejligheden. På den baggrund kan vi give Astrid Haug de bedste anbefalinger som moderator.
Jacob Schack Iversen
chefkonsulent
Erhvervsakademi Aarhus
Et tak, kan siges af pligt og god opførsel, men det kan også være oprigtigt dybfølt og komme fra en konferencearrangør, der lige har oplevet flere hundrede glade og inspirerede deltagere forlade et vellykket arrangement. Sådan en tak skal Astrid have. Deltagerne blev fra start taget i hånden og guided igennem dagen med stor faglig indsigt, professionel struktur, tempo, puls og humor. Tak..og på gensyn!
Erfaring fra scenen
Tidligere events
Ernæringsfokuskonferencen 2026 - Landbrug & Fødevarer
Folkemødet 2026 - SOSU Syd, DigiTech-uddannelse
Sprogteknologisk Konference 2026 - Digitaliseringsstyrelsen m.fl.
KVK´s International Hoof Trimming Conference 2025
Ernæringsfokuskonferencen - Landbrug & Fødevarer
Rundborgsmøde på Sjældne-dagen - Takeda
DI Produktion Årsdag - FYN (Ny teknologi - nye løsninger)
Folkemøde 2025 - Afgør dit postnummer din adgang til kræftbehandling? - Rud Pedersen
Folkemødet 2025 - KOL i kronikerpakken – hvordan skaber vi et bæredygtigt behandlingsforløb? - Rud Pedersen
Folkemødet 2025 - Meningsløse dyr - Københavns Universitet
Folkemødet 2025 - Fødevarefusk - Københavns Universitet
Folkemødet 2025 - Misinformation - Hvordan sikrer vi et kritisk mindset i en digital virkelighed? - IT-branchen
Nordic Rare Desease Summit - Takeda
From Visions to Impact: Bringing the EU Life Science Strategy to Life
Lancering af Nordic Monitoring of Diet, Physical Activity and Overweight - Nordisk Ministerråds Sekretariat
Folkemøde 2024 - Citizen scienze - Statens Naturhistoriske Museum
Folkemøde 2024 - Influenzavaccinationer på grøn stue - Bør vacciner blive mere tilgængelige for børnefamilier? - AstraZeneca
The Daylight Award - Culture Works
Folkemøde 2024-Tarmen-et organ i bevægelse-Aarhus Universitet
Folkemøde 2024 - Andelsbevægelsen - Den svære 2'er - Københavns Universitet
Folkemøde 2024 - Hvordan leves et godt, sundt, bæredygtigt og retfærdigt liv? - Green Solution
Folkemøde 2024 - Kvinders overgangsalder - Myter og fakta
Folkemøde 2024 - Københavns Universitet og Dansk Industri
Folkemøde 2024 - Debat om en sammenhængende ungeindsats til gavn for de unge - Fremfærd
Kan Danmark lære af Canadas erfaringer på ADHD-området? - Takeda
Kan digitale sundhedstvillinger understøtte et mere robust sundhedsvæsen? - Medtronic
Folkemøde - Digital Dystopia: The possible scenarios of failing cybersecurity" OR "Digital technologies: tensions in privacy and data, Embassy of the Netherlands
Folkemøde - EU’s Cyber Needs: Offensive capabilities or defence superiority? - Embassy of the Netherlands
Folkemøde - Hvordan skaber vi digital lighed i Danmark? - Dansk Erhverv
Visonsbattle - hvor skal Danmark hen? - Dansk Erhverv
Hadtale, trusler og krænkelser online - Det kriminalpræventive Råd
Faglighed og format
Emner og metoder
Moderator tags
Moderator Form
Moderator metode
Emner
Klar til at tage næste skridt?
