Annika Wetterling
Moderator

Annika Wetterling

Annika Wetterling (f. 1994) har flere års erfaring med at moderere paneldebatter, konferencer, workshops og én til én interviews. Med 6 år som tv- og radiovært på DR i bagagen er hun ekspert i…

Born Og UngePa EngelskEuroparalamentsvalgVirtuelt ArrangementInterviewModerator Intern

Om moderator

Profil

Annika Wetterling (f. 1994) har flere års erfaring med at moderere paneldebatter, konferencer, workshops og én til én interviews. Med 6 år som tv- og radiovært på DR i bagagen er hun ekspert i at gøre det komplekse stof forståeligt og hjemmevant på scenen og foran kameraet. Som tidligere vært på DR’s nyhedspodcast Tiden er hun vant til at interviewe politikere og forskere, børn og unge og mestrer både det kritiske, bløde og udforskende interview.

Annika Wetterling har en særlig evne til at fremkalde dem, hun taler med og forbereder sig grundigt, så de vigtigste budskaber når ud til målgruppen. På scenen vil du opleve en nærværende moderator, der gør en dyd ud af at formidle på en engagerende, sjov og uhøjtidelig måde. Målet er altid at skabe et så ærligt og konstruktivt rum som muligt. Uanset om det gælder den politiske debat, den sårbare samtale eller det kritiske interview.

Annika Wetterling beskæftiger sig med en bred vifte af emner og har en særlig interesse for ligestillings- og repræsentationsdebatten, menneskerettigheder, filosofi, skandinaviske forskelle og moderne kunst og kultur. Annika modererer på dansk, svensk og engelsk.

Annika Wetterlings faglighed er især stærk på følgende områder:

Norden og skandinaviske forskelle
Annika Wetterling er halvt svensk, hun har et indgående kendskab til Sverige og beskæftiger sig løbende med nordiske forhold. Det har hun bla. gjort som udsendt Sverigereporter for DR Nyheder, hvor hun medvirkede på diverse DR-platforme og som vært på DR2-dokumentarserien “Annika og det svenske coronamysterium”, hvor hun dykkede ned i de kulturelle og institutionelle forskelle på Danmark og Sverige.

Udenrigspolitik
Med flere års erfaring på DR Nyheders udlandsredaktion har Annika opbygget et bredt kendskab til internationale konflikter og politiske problemstillinger og er hurtig til at sætte det udenrigs- og storpolitiske i en dansk kontekst. Hun har bla. modereret debatter og workshops for Det Udenrigspolitiske Selskab og FN Byen.

Entreprenørskab/iværksætteri
At være iværksætter handler om at turde tænke anderledes og om at tro på det, ingen andre gør. Annika elsker at tale med folk, der tænker nyt, og som tør udfordre normen eller går i en anden retning end de fleste. Hun har været vært for to af Fonden for Entreprenørskabs Entreprenørskabsfestivaller og i den forbindelse modereret flere talks med både unge og etablerede, prisvindende iværksættere.

Ligestilling, diversitet og mangfoldighed
Annika brænder for emner som ligestilling og diversitet og har senest beskæftiget sig med emnerne som moderator på DR’s musiktopmøde ”Kvinder i Musikken” og ifm. med flere internationale filmvisninger til CPH:DOX. Hun har opbygget en særlig ekspertise indenfor feltet gennem sit arbejde som frivilligt bestyrelsesmedlem i WIFT – netværket, der arbejder for at fremme ligestilling og repræsentation i film- og mediebranchen. Hun modererede fx en heftig sexismedebat mellem Danmarks øverste mediechefer på Filmskolen i kølvandet på #metoo-bølgen i 2021.

Ungetematikker: Klima, (mis)trivsel og ungeinddragelse
Som vært i fire år på DR Nyheders YouTube-kanal – med over 100.000 faste unge seere – har hun fået et indgående kendskab til politiske spørgsmål, som optager unge, bla. klimakrisen, trivselskrisen og ungeinddragelse. Hun har bla. modereret DR’s Ungekonference på Christiansborg og har selv arbejdet fokuseret med ungeinddragende journalistik. Hun ved derfor, hvad det kræver at engagere den unge målgruppe.

Demokrati, menneskerettigheder, ytringsfrihed og FN’s Verdensmål
Som tidligere nyhedsjournalist har Annika jævnligt beskæftiget sig med disse emner ifm. dækningen af krigen i Gaza, krigen i Ukraine, udenlandske journalisters arbejdsvilkår mv. Som moderator i FN Byen har hun bla. gjort status over FN’s Verdensmål med generalsekretærerne for UNICEF Danmark og Red Barnet. Som moderator på CPH:DOX har hun beskæftiget sig med menneskerettigheder og ytringsfrihed ved flere internationale filmvisninger.

 

Uforpligtende forespørgsel på Annika Wetterling

Se moderator i aktion

Video

Udvalgte opgaver

Referencer

Annika Wetterling UN byen

|Partnership and development lead,

UN City Copenhagen

”Annika var en professionel og behagelig moderator på vores konference, KATAPULT, som afholdes i FN Byen. Hendes rolige stil og evne til at forbinde med målgruppen af lærere og undervisere skabte en spændende og lærerig oplevelse.”

Annika Wetterling CPH Docx

projektleder,

CPH:DOX

Annika Wetterling var en fremragende moderator til samtalen med Shiori Ito, instruktøren bag den japanske dokumentarfilm ‘Black Box Diaries’, som havde premiere på CPH:DOX i 2024. Samtalen handlede om #metoo og overgreb i mediebranchen - et sårbart emne, som Annika håndterede med velforberedte og originale spørgsmål, empatisk lytteevne og en skarp sans for stemningen blandt det engagerede publikum.

Annika Wetterling

Chef for

DR Musik

”Annika har været tæt på DR’s store mangfoldighedsprojekt Kvinder i Musik gennem flere år, og har gentagne gange modereret debatter og faciliteret samtaler på DR’s helt store scene. Det sker altid med det enorme engagement, vid og fremdrift, som kun dyb professionalisme og menneskelig indsigt kan give.”

Annika Soundvenue

journalist hos

Soundvenue

”Mens store dele af sidste års topmøde gik med at kortlægge problemet, insisterede ’Tiden’-værten på at se fremad. Hun afbrød medlemmer af Folketingets kulturudvalg, når de snakkede udenom, stillede relevante, opfølgende spørgsmål og havde ovenikøbet medbragt en case fra virkelige liv om en anonym kvindelig musiker, der gjorde alting meget mere konkret. Hende må de godt invitere igen næste år.”

Fonden for entreprenørskab

fil.dr., forsknings- og programchef

Fonden for Entreprenørskab

Danmarks Entreprenørskabsfestival blev i år afholdt i både København og Aarhus for videregående uddannelser, og Annika var den eminente moderator, som fik englene til at synge og taget til at løfte sig hver gang.
Med en indlevelsesevne, professionalisme og engagement fik Annika hver en gæst på scenen til at dele lidt mere end, hvad vi kunne have drømt om.

Alle deltagere gik beriget, inspireret og klogere hjem takket være Annikas fantastiske moderation.

Det var første gang, Fonden for Entreprenørskab og Annika indgik et samarbejde, men det bliver så sandelig ikke sidste gang.

Det udenrigspolitiske selskab

Projektkoordinator,

Det Udenrigspolitiske Selskab

Annika gjorde en fantastisk indsats som moderator. Hun leverede et solidt forarbejde, der sikrede, at alt spillede på dagen. Hendes evne til at opsummere og formidle komplekse emner på en tilgængelig måde for målgruppen var imponerende. Samtidig skabte hun en tydelig og sammenhængende rød tråd gennem hele arrangementet, hvilket gjorde oplevelsen endnu bedre for alle deltagere. Annika får mine varmeste anbefalinger!

Annika - ITU

projektleder

IT-Universitetet

"Annika ledede professionelt og med sans for både oplægsholderes, paneldeltageres og publikums behov til inspirationsmødet på IT-Universitetet. Og så var hun super tjekket forud for arrangementet i sin forberedelse."

Annika Nexel

presseansvarlig

Nexel

Vi brugte Annika til vores Folkemøde-debat om rekruttering og fastholdelse af fremtidens kolleger. Gennem hele planlægningsfasen oplevede vi en engageret og professionel samarbejdspartner, som påtog sig ansvaret for at skabe den mest værdifulde debat for os. Og da arrangementet tilsvarende blev eksekveret med en god balance mellem indhold og underholdning, kan vi kun anbefale, at andre rækker ud til Annika.

Annika Tuborgfondet

Kommunikationsansvarlig,

Tuborgfondet

"Annika Wetterling er en engageret og professionel moderator, der med sikker hånd styrede en vigtig debat om køn og bias for Tuborgfondet på Folkemødet 2025. Hun var velforberedt, vidende om temaet og en fornøjelse at samarbejde med - også i forberedelsesfasen. Hun tog selvstændigt ejerskab for samtalen på scenen og skabte et rum, hvor alle paneldeltagere kom til deres ret"

Annika kvindeøkonomi

forperson for

Kvindeøkonomien

"Vi havde fornøjelsen af at have Annika som moderator til Kvindeøkonomiens event i Lunden om hvordan vi bygger bro i stedet for kløfter i den offentlige debat. Allerede i forberedelsesfasen følte vi os trygge og godt grebet. Annika var professionel og skarp til at fange præcis den tone og det fokus, vi ønskede. Under selve aftenen navigerede hun elegant i et politisk emne og formåede at bygge bro mellem paneldeltagernes pointer, samtidig med at hun styrede samtalen sikkert og inkluderende. Resultatet blev en aften, hvor både panel og publikum gik derfra med oplevelsen af en nærværende og værdifuld debat. Vi var meget tilfredse og kan varmt anbefale Annika."

Erfaring fra scenen

Tidligere events

Folkemødet 2025 - Looking for a girl in finance – Bryd bias i arbejdslivet - Tuborgfondet

Folkemødet 2025: Karriere og klima - Kan vi gøre grøn omstilling mere attraktiv for unge? - Andel Holding

Folkemødet 2025 - Bedste Science Meme: humor for videnskaben - YATSI

Nyborg Ungebyråds Valgdebat - Nyborg Ungdomsskole

Dansk Entreprenørselskabsfestival - Fonden for Entreprenørskab - 2 arrangementer

Dit aftryk i Verden: Fossilfri fremtid? - Det Udenrigspolitiske Selskab

DR Musiktopmøde 2024 "Kvinder i Musikken" - DR

Debat: Vredens bær, migration, moderne slaveri og grænsepolitik - Teater Republique/fixogfoxy

DR Ungekonference: Ungerådet anbefalinger til medierne - DR, DUF og Landdistrikternes Fællesråd

KATAPULT-konference: Undervisning i Verdensmålene over hele Danmark! - FN Byens skoletjeneste YOUNG

ITU-Konference: Hvordan engagerer man børn og unge i tech? - IT-Universitetet i København

#MeToo I det konservative Japan - CPH:

DR Musiktopmøde 2022 "Kvinder i musikken" - DR

Debat: Er vi hjernevasket af the male gaze i filmbranchen? - CPH:DOX

Faglighed og format

Emner og metoder

Moderator tags

Ungeinddragelse

Moderator Form

FolkemødeKV 2025Virtuelt arrangement

Moderator metode

GeneralistInterviewModeratorNordiske forholdPå engelskPaneldebat

Emner

ArbejdsmarkedetBørn og ungeEuropa og EUFolkeskolenFremtidens arbejdsmarkedHandelskrigInternational politikKøn, ligestilling og feminismeKulturLigestillingØvrig videregåendeSikkerhedspolitikSpecialområdetUddannelseUngdomsuddannelserUniversitetet

Klar til at tage næste skridt?

Book Annika Wetterling til jeres arrangement

Gå til booking